Naturligolie Økologisk Hindbærkerneolie 30 ml.
Hindbærkerneolie kan bruges af alle hudtyper, men særligt fedtet, rødlig eller irriteret hud vil nyde godt af dens egenskaber. Olien er rig på essentielle fedtsyrer samt A- og E-vitamin, der giver en reparerende og beroligende virkning. Absorberes hurtigt i huden uden at fedte, og kan bruges alene eller i kombination med andre olier.
Økologisk Hindbærkerneolie er vurderet til ’A – kolbe’ i Kemiluppen fra Forbrugerrådet Tænk.
- Økologisk, koldpresset og uraffineret olie
- UV beskyttende glas med pipette
Beskrivelse
Hindbærkerneolien er økologisk og koldpresset, og den er udvundet af kernerne fra søde, modne hindbær. Den har en let, sød duft og er ideel til alle hudtyper.
Hindbærkerneolie har et højt indhold af vitaminer (A og E) samt essentielle fedtsyrer (linolsyre og alfa-linolensyre). Det giver olien en meget beroligende og beskyttende virkning, hvilket gør den særligt ideel til sensitiv, rødlig eller irriteret hud. Indholdet af A-vitamin stimulerer samtidig hudens produktion af kollagen, der udglatter fine linjer og bidrager til en ensartet hud. Derfor anbefaler vi den også til moden hud.
Hindbærkerneoliens høje indhold af linolsyre gør den meget let – den absorberes hurtigt uden at tilstoppe hudens porer. Denne fedtsyre medvirker til oliens reparerende og blødgørende virkning på huden, og så hjælper den din hud med at holde på fugten.
Hindbærkerneolie kan anvendes alene eller sammen med andre olier. Påfør den på fugtmættet hud og massér den blidt ind i huden. Start med 4-5 dråber – og husk du altid kan tilpasse mængden løbende alt efter, hvad din hud har brug for.